Ophold hos Lykkegard

På Lykkegards opholdssted skaber vi aktiviteter ud fra en familielignende struktur.

Der bliver skrevet ugeskemaer ud fra de behov for system og struktur, som er afgørende for den enkelte beboer. Nogle har piktogrammer, mens andre kan læse og bruge skemaet som støtte til at huske den enkelte dags rutiner.

Vi gør meget ud af at være aktive og bruge vores nærmiljø. Vi planlægger aktiviteterne på vores beboermøder. I hverdagene er der ud over lektier og praktiske opgaver f.eks. en fast tur til svømmehallen og en fast motionsdag i nærmiljøet. Aktiviteterne skifter løbende ud fra de beslutninger, der bliver taget på beboermøderne. Derudover kan beboerne gå til en individuelt valgt aktivitet f.eks. spejder, fodbold, klub eller ridning.

Hver beboer har sit eget værelse indrettet efter individuelle hensyn. Hver beboer er med til at indrette sit eget værelse og gøre det til et rart sted at være. Det er også en del af strukturen at holde orden på værelset, støvsuge m.m. med den støtte, den enkelte har brug for.

Beboerne deltager i almindelige daglige gøremål med udgangspunkt i og respekt for den enkeltes funktionsniveau.

Vi tilbyder også