Metoder og tilgange2020-05-05T13:33:31+00:00

På Lykkegard benytter vi ICS statusrapportering

Integrated Children’s System (ICS) er en helhedsorienteret metode til sagsbehandling og udredning. Metoden bruges i sager om udsatte børn og unge.

Metoder og tilgange

Den enkelte afdeling anvender forskellige metoder og tilgange ud fra den enkelte beboers behov for støtte.

Mentalisering

Mentalisering er en metode til at styrke anbragte børn og unges mentaliseringsevne.

På Lykkegard bruges mentalisering som behandlingsmetode i arbejdet med omsorgssvigtede/traumatiserede børn og unge. Omsorgssvigtede/traumatiserede børn og unge har ofte en skrøbelig mentaliseringsevne. Evnen til at mentalisere er nødvendig for at kunne tage bestik af andre, aflæse deres motiver og danne sig forestillinger om forholdet mellem mennesker, og om sig selv i forhold til andre. Derfor er mentalisering et vigtigt redskab i vores pædagogiske arbejde med det enkelte barn/den unge.

Metoden udvikler børnene/de unges selvopfattelse og styrker deres evnen til at regulere følelser og indgå i samspil med andre. De lærer at forstå egen og andres adfærd ud fra mentale tilstande såsom følelser, tanker, behov, mål, grunde m.v. Det betyder blandt andet mere trygge og nærværende tilknytningsrelationer og  øger muligheden for at samarbejde og at forstå og at lære af hinanden.

På Lykkegard tager vores arbejde med mentalisering afsæt i Mentaliseringsguiden. I guiden finder pædagoger og andre fagprofessionelle metoder, værktøjer og konkrete øvelser, der bruges i arbejdet med at understøtte og hjælpe udsatte børn og unge til en øget mentaliseringsevne. Vi har psykoedukative grupper, hvor børnene/de unge trænes og undervises. Det skaber empowerment, omtanke og tillid til egen kunnen, samt træning i at spejle hinanden i, hvad god mentalisering er.

Mentaliseringsguiden henvender sig til fagprofessionelle og anvendes i det pædagogisk og terapeutisk arbejde med børn, unge og deres omsorgspersoner. Metoden anvendes på alle Lykkegards afdelinger. Det skaber et højt reflektionsniveau og sikrer en bred forståelse for mentalisering på alle niveauer i organisationen.

Low Arousal

Low Arousal er en konflikt-nedtrappende metode, udviklet af Dr. Andrew A. McDonnell.

Med afsæt i ”Low Arousal” og ikke konfronterende pædagogik møder vi barnet/den unge på en måde, hvor vi minimerer eller helt undgår konflikter og konfrontationer med problemskabende og udadrettet eller selvskadende adfærd.

Vi forstår konfliktrummet som et kommunikationsrum, hvor problemskabende adfærd ofte ses som en reaktion på de krav, som barnet/den unge i perioder kan have svært ved at indfri, og som derfor medfører konflikter og problemskabende adfærd. Det kan for eksempel være krav om udholdenhed, fleksibilitet, omstillingsparathed og kommunikation.

Med ”Low Arousal” og ikke konfronterende teori i bagagen, undersøger vi, hvilke krav, vi med fordel kan ændre, så konflikterne bliver mindsket, og barnet igen får energi og overskud til at udvikle sig. Personalet lærer barnet/den unge så godt at kende, at de kan aflæse signaler om, hvornår der er brug for ekstra støtte og tilpasning af kravene, så vi mindsker eller helt undgår konflikter. Samarbejdet med barnet/den unge, er altså en dynamisk proces, hvor personalet hele tiden analyserer og sætter sig ind i barnets situation og danner hypoteser om, hvorfor konflikter og problemskabende adfærd opstår. Når hypoteserne er dannet, aftales og afprøves mulige interventioner. Det vurderes herefter, om det har haft en effekt, eller om en ny intervention er påkrævet.

Når vi hos Lykkegard har en beboer med et højt stress og/eller angstniveau, mødes de pædagogisk ud fra Low Arousal-tilgange. Det betyder at vi søger at reducere stresspåvirkninger og angstprovokerende oplevelser. Konkret taler vi til beboeren i korte og klare beskeder. Vi stiller krav, vi vurderer, beboeren kan honorere, og vi begrænser mængden af krav. Vi følger et fast ugeskema og til enkelte beboere bruger vi piktogrammer til strukturering af aktiviteter. Alle disse tiltag giver en overskuelig, tryg og positiv hverdag,trods nedsatte kognitive færdigheder.

Low Arousal.pdf

Relationer og anerkendelse

Relationer

Relation er et redskab i det pædagogiske arbejde, som handler om at skabe felter af fælles opmærksomhed.

Som relationskompetente pædagoger og medarbejdere møder vi barnet/den unge der, hvor de er i forhold til deres personlige og sociale handlekompetencer. Vi tager ansvaret for at etablere mødet, og vi justerer vores opmærksomhed i forhold til barnets niveau og kompetencer.

Anerkendelse

Kvaliteten af samspillet i det pædagogiske rum mellem barnet/den unge og os som pædagoger er altafgørende for, at vi kan være en vigtig faktor i deres udvikling og læring. Det pædagogiske møde bygger på positivitet og anerkendelse, som åbner for glæden,stimulerer de positive oplevelser og støtter barnet/den unge i deres udvikling.

At udfolde barnets/den unges historie

Den narrative tilgang handler om andet end at fortælle den gode historie. Det er vores opgave at være nysgerrig og gå på opdagelse i barnets/den unges egen historie og de dominerende fortællinger, de har skabt om sig selv. Hvad enten det er fortællinger, der fremhæver ressourcer og succes eller fiaskoer, skaber det den opfattelse, de har om sig selv. Jo flere historier, de samler, der kan passe ind i deres opfattelse, jo mere bekræftet bliver de i, at det er sådan, det er.
Responsen fra omverden har også betydning for opfattelsen af barnets/den unges fortællinger; bliver fortællingerne be- eller afkræftet i vores daglige sprog og kropssprog? Har barnet/den unge udpræget negative fortællinger om sig selv, kan det være svært for dem at opdage det positive. Her hjælper vi med at få ressourcer, potentialer, værdier og intentioner frem i fortællingen, så de over tid bliver en del af barnets egenfortælling.

Barnets/den unges alder og kognitive forståelse afgør, hvilke niveauer vi arbejder ud fra. Nogle gange er refleksion udgangspunktet, andre gange skal der handling til for at ændre historien, så barnet får en mere positiv tilgang til livet.

Flowteorien – at graduere støtten til barnet/den unge

For at optimere en positiv udvikling, skal fokus være på barnets potentialer og styrker. Som de professionelle voksne i barnets liv, skal vi beherske graduering af støtten til barnet/den unge, så de ikke oplever angst eller kedsomhed ved at lære med derimod oplever at være i flow.

Flowteorien opstiller en række faktorer, der er medvirkende til at understøtte flow-evnen. Disse faktorer er følgende:

  1. Feedback, dvs. løbende og relevant tilbagemelding om, hvordan barnet/den unge klarer sig.
  2. En passende balance mellem færdigheder, viden og udfordringer.
  3. Fjernelse af distraherende faktorer.
  4. Håndterbare, forståelige og præcise regler for arbejdet/aktiviteterne.

Aktiv deltager i eget liv

Vi arbejder målrettet på, at den enkelte er deltager, fremfor tilskuer, i sit eget liv og i hverdagen. Vi tilstræber at møde og støtte den enkelte, der hvor han eller hun er med sine behov, ønsker og drømme. Vores målsætning er det gode liv for den enkelte.

Relationer og anerkendelse.pdf

Social færdighedstræning

Social færdighedstræning (SFT)handler om indlæring af og træning i en lang række færdigheder. Såsom at kunne genkende egne og andres følelser, at kunne udholdefølelser (både negative og positive), at kunne regulere følelser og at kunne aflæse sociale situationer og kommunikere hensigtsmæssigt i de forskellige situationer.

For mange unge med social fobi eller generthed kan social færdighedstræning være et godt redskab i arbejdet med at føle sig mere sikker, kompetent og ovenpå i sociale situationer.

Et vigtigt mål er, at deltageren bliver bedre til at træffe velbegrundede og velover-vejede beslutninger og holde fast i sine meninger og holdninger. I hverdagen kan beboerne træne forskellige måder at håndtere situationer, som han eller hun synes er svære. I hverdagen er barnet/den unge samarbejdspartner, hvis indsigt, indstilling og selvstændige præferencer er afgørende for forløbets udfald.

Man kan beskrive samarbejdet som et møde mellem mennesker med hver deres ekspertise. Barnet/den unge har en lang række erfaringer med sociale situationer og brug af sociale færdigheder. Han eller hun er den væsentligste ekspert i sit liv, sine mål, ønsker og behov. Den voksne har almen viden om sociale færdigheder, og om hvordan man kan træne dem. Sammen finder de områder, der skal trænes, og bliver enige om hvorfor og hvordan.

Social færdighedstræning.pdf

Inklusionspædagogisk tilgang

Inklusion kommer af begrebet at inkludere, som betyder at medregne eller omfatte og modstiller sig begrebet ekskludere, der betyder at udelade. Inklusion handler om, at alle børn ikke blot er med i fællesskabet, men at alle børn tæller med og derved har betydning for fællesskabet.

Aktiv deltager i eget liv

Vi arbejder målrettet på, at den enkelte er deltager, fremfor tilskuer, i sit eget liv og i hverdagen. Vi tilstræber at møde og støtte den enkelte, der hvor han eller hun er med sine behov, ønsker og drømme. Vores målsætning er det gode liv for den enkelte.

”Jeg-støttende-samtale”

Metoden i den ”Jeg-støttende-samtale” er kendetegnet ved, at den understøtter barnet/den unge i at finde sine egne ressourcer. At få dem til at mærke sig selv, erkende sig selv og få en oplevelse af, at grundlæggende følelser som det at vise vrede, glæde eller sorg over for et andet menneske ikke nødvendigvis skal opleves som truende over for barnet/den unge selv. At udtrykke følelser og stemninger i fortrolighed med en anden person kan have samme virkning som at tænde lyset i værelset, når det er mørkt.
Samtalepartnerens ”jeg-støtte” består blandt andet i at rumme de følelser, som barnet/den unge oplever som angstfyldte og truende. Nogle børn og unge har ikke lært at sætte ord på deres følelser og tror måske heller ikke, at andre kan forstå det, de føler. Et barn/en ung, som er kommet på institution, får nemt en oplevelse af, at ”det er min skyld, fordi jeg er anderledes end de andre i familien”. Den oplevelse kan fremkalde en eksistentiel følelse af tab og svigt, der sætter sig til en indre smerte.
Hvis den følelsesmæssige smerte ikke bliver forstået og rummet i det pædagogiske miljø, skaber det grobund for en negativ selvudvikling. Det øger risikoen for problemskabende eller udadreagerende adfærd til skade for alle involverede.

Empowerment

Empowerment kan defineres som ”evnen til at få kontrol over og tage ansvaret for sit eget liv og sin situation”. I litteraturen hersker der stor variation i anvendelsen af ordet empowerment. Den konkrete tilgang til begrebet formes i høj grad af de forskellige fagdiscipliner, den optræder i.
På Lykkegard handler empowerment om at understøtte og udvikle barnets/den unges ressourcer og kompetencer. Målet er, at de bliver mere tilfredse, trygge og involveret i deres egen udvikling. Pædagogens evne til at skabe overblik og gode relationer til barnet/den unge, er de afgørende faktorer, der skaber grundlag for, at den enkelte opnår at blive aktør i sit eget liv.