Lykkegards værdiggrundlag

  • Vi gør det, vi siger, vi gør.
  • Vi fastholder aftaler og rutiner.
  • Vi kender vores pædagogiske holdninger og drøfter dem på personalemøder og temadage med emner, der hører ind under vores pædagogiske praksis.
  • Vi kender vores værdier og betydningen af dem.
  • Vi tager fællessamlingernes beslutninger alvorligt og viderefører dem i praksis.
  • Vi respekterer og møder hinanden med anerkendelse og en positiv tilgang. Vi giver hånd eller et knus, når vi mødes.
  • Det hele menneske er i centrum. Vi tilpasser indsatsen efter aktuelle behov og forudsætninger.
  • Vi sætter fokus på ressourcer og ikke begrænsninger. Alle har noget at bidrage med.
  • Vi er åbne og imødekommende over for pårørende og andre samarbejdspartnere. Vi inviterer til fællesarrangementer og forældreaftener.
  • Inden for botilbuddets rammer tager vi udgangspunkt i familielignende rutiner og traditioner. Det understøtter vores pædagogiske viden om betydningen af genkendelighed.
  • Vi holder fokus på vores værdier og udvikler dem i en løbende dialog mellem personale og ledelse.